Hvad spiser en veganer?

Et  udsnit af hvad jeg har spist i veganuary.
Man kan vidst ikke sige, at det er kedeligt?


(Pizza med vegansk ost fra Føtex)

(Smoothies lavet med sojamælk, bananer, jordbær, chiafrø, hørfrøolie og vaniljesukker) 
(En klassiker herhjemme – den famøse veganske linsesovs!)

(Og en klassiker: havregrød med ristet kokosmel, chiafrø og banan)

(Sojalatte og soja-chai-latte samt en raw ananaskage fra Venchi)  
(En dejlig bønnepostej lavet med champignoner og brune bønner)

(Den bedste ret jeg har fået i år: Enchiladas med hjemmelavet Åhst!)

Vegansk Jul

Sidste jul forsøgte jeg mig, som illustreret, for første gang med “morsbrød” (vegansk farsbrød).
Det gik… Relativt dårligt.
I år går det meget lettere med hele den vegetariske jul, og det ved jeg godt hvem jeg kan takke for. Derfor får I her mine all time favorite juleopskrifter fra de bedste danske veganske bloggere!

I vilkårlig rækkefølge

No. 1 den geniale mock duck fra Thomas Erex på Kærlighed og Kikærter! (Tager 10 minutter at lave)

No. 2 linsestegen fra Englerod, jeg har testet den på min familie (hard core kødædere) og de var vilde med den, så den må siges at være godkendt af de skarpeste kritikere! Dog skal der mere krydderi i end beskrevet. (Tager 2 timer at lave)

No. 3 fredsfisk a la månebarnet, let’s face it de smager bedre end ægte fisk. (Tager ca. 1 time at lave)

No. 4 Mia Sommers sprøde jødekager – et must til julehyggen!

No. 5 måske ikke vildt julet, men man skal også bruge lidt afveksling – og så vil jeg klart anbefale Veganermors spinattærte, den er vidunderlig.

Og en rigtig glædelig jul.

 

Opskrift: Veganske Småkager – Jødekager!

Jeg har lovet jer jul – så jul skal I få!
Er der noget bedre end jødekager? I doubt it.
Jovist, brunkager er julede, pebernødder er praktiske, vaniljekranse er velduftende og honninghjerter er romantiske, men de mest velsmagende –> Jødekager. For sure.

Og så er de absurd nemme at bage. Denne opskrift er baseret 100% på Mia Sommers bagværk og jeg giver hende al credit i verden. Hun er et vegansk geni og uden hende ville vi sikkert alle sulte! Jeg ville i hvert fald være foruden mange fantastiske madoplevelser, det er helt sikkert.

Her kommer min version af jødekagerne (som bascially er den samme som Mias, bare med fodnoter)

Småkagen
0,5 dl vand.
300 gram hvede mel
150 gram plantemargarine (jeg brugte en flydende)
100 gram sukker

Til pynt
Kanelsukker (sukker og kanel blandet sammen)
Mandelsplinter (hvis man er til den slags)
Glasur (jeg har en drøm om at bade dem i hvidglasur næste gang)

“Jeg har det hele, men hvad gør jeg så nu?”

Det er så nemt at du tror det er løgn (det gjorde jeg i hvert fald).
Du smider bare vandet i en skål, tilføjer mel, margarine og sukker – bland det og WUPTI – det var dejen! Ælt, ælt og ælt. Rul den så ud til en stor tynd “pizza” og nu kan du trykke din kager ud i den størrelse eller form du ønsker. Hæld kanelsukker over kager i den mængde du ønsker, og kast dem op på en bageplade. Bag dem i en forvarmet oven ca. 5 – 15 minutter på 200 grader. Hold godt øje med dem, de skal blot være brunlige.
Ej, det var næsten for nemt – ikke?

Hvis du, som jeg, har svært ved ikke at æde dem alle sammen, kan du jo også forære dem væk som en fin hjemmelavet værtindegave? Der er sikkert mange julefrokoster tilbage endnu 🙂

 

 

Opskrift: Vegansk Sushi

img_20161111_110824

Så blev det tid til endnu en opskrift. Denne gang en opskrift hvor der virkelig er meget at spare!
Jeg ved ikke hvad vegansk sushi koster der hvor I befinder jer, men her i Odense er det jo ABSURD dyrt, hvis man altså overhovedet er så heldig, at finde et sted som vil/kan lave det til en.
Derfor synes jeg, at I skal introduceres til en fremragende hjemmelavet version inspireret af Mie.

Nu tænker du måske: “Seriøst Liv, det tager jo 40 år at lave sushi selv!!!”
Her må jeg korrigere dig. Det tager faktisk kun omkring en time, hvilket er morsomt for jeg var overbevist om at det ville tage en hel dag.
Måske skyldes det, at jeg på en skør date for ca. 100 år siden blev inviteret på hjemmelavet sushi, hvilket han påstod havde taget hele dagen at forberede, men nu bliver jeg da stærkt i tvivl om hvorvidt det var sandt eller ej. Ak, bagklogskabens lys.

Nå, men tilbage til opskriften! Chili Tofu Sushi eller Røget Chili Tofu Sushi, hvis man er til den slags.

screenshot_2016-11-11-11-49-30

Antal: ca. 50 styks
Beløb: ca. 80 – 100kr (hvis man har de mest basale krydderier og køber grødris i fx Lidl)
Tid: Omkring 1 time.

Marineret tofu
Skærbar tofu (ikke silken!!)
Røget paprika
Evt. røgaroma
Chilipulver
Olivenolie
Salt og pepper

Risen
400 g. grødris
5 dl. vand
2 spsk. sukker
1 tsk. Salt
Evt. 0.5 dl. riseddike (kan faktisk godt undværes)

Fyldet
Tang til at rulle sushien i
Agurk
Forårsløg
Avocado

Vegansk chilimayo
1 dl. soyamælk
1 spsk. knuste hørfrø
2 tsk. sukker
2 tsk. dijonsennep
1/2 tsk. røget paprika
Chilisovs efter behov
1 spsk. citronsaft
Evt. lidt olie

Okay, jeg har alt hvad jeg skal bruge, men hvad så nu?
Frygt ikke! Det er lettere end som så. Til en kop ris, skal ca. en kop vand. Sæt først vandet i kog og smid så risen ned i en gryde og kog det til vandet er væk. Husk at røre lidt rundt undervejs.
Mens risen koger kan du skære lange stave af agurken, forårsløgene og avocadoen.
Måske er du en multitasker, i så fald kan du også skære stykker af tofuen. Varm så olivenolien og det røgede paprika op på panden, når det er varmt smider du tofuen på og krydrer den gerne med lidt chilipulver samt salt og pepper. Når tofuen er brun, og måske endda lidt sprød, tager du den af panden og skærer den i lange stykker som passer i sushirullen.

Mens risen står og køler lidt af kan du lave din chilimayo, det er nemt nok for det er bare at smide det hele sammen i en skål. Husk at kværne hørfrøene før du smider dem, store hørfrø er bare ikke specielt lækre.

Når nu risen har kølet, af kan du tilsætte 1/2 riseddike, hvis du føler at det er nødvendigt, ellers kan du bare tilføje salt og sukker.

Nu har du alle dine ingredienser lige ved hånden! Så vil jeg foreslå dig lige at se denne video, før du går videre.

Tag dig ikke af at hun har sådan en fancy rulleplade, det er slet ikke nødvendigt!
Men den måde hun ruller den på er rigtig fin, det hjalp mig videre at se den.
Så du smider bare lidt ris på dine tang plader, smører risen med mayo, smider avocado, agurk, forårsløg og tofu på – også ruller du det hele så stramt som muligt. Det gør du, indtil du ikke har mere fyld, så er det bare at skære rullerne i små stykker.

Wupti – var det måske særlig svært?
I think not.

Opskrift: Juice

juice1(Jeg har seriøst juice-overloaded i denne uge. Jeg juicer hele tiden! Det er fantastisk)

juice3
(Jeg føler pludselig at juice passer godt til alt. Også til dejlig hvidt brød med avocado og tomater)

Men hvordan laver man egentlig den perfekte juice?

Jo ser I, man tager bare følgende ingredienser:
2 skrallede appelsiner
1/2 æble
1 mellem gulerod
Et lille stykke ingefær (efter behag)

Og så eventuelt lidt olie. Jeg har brugt jordnøddeolie, men man kunne også have brugt hørfrø hvis man eksempelvis var på jagt efter omega-3 fedtsyrer.  Det er smag og behag 🙂

Derefter smider man bare det hele ned i sin juicer og voila! Friskpresset gulerods-æble-appelsin-ingefær juice 🙂

Jeg føler virkelig at juice kan gøre en tung uge lidt lettere, og jeg vil helt sikkert blive ved med at kreere forskellige juices i fremtiden.

juice4(Friskpresset juice står perfekt til morgenbollerne!)

juice2
(Og det hører sig jo også til med et glas juice til pandekagerne søndag morgen)

Om at blive vegetar

vegetar2
(Vegansk Sushi-burger fra CocoLiebe i Berlin – underligt koncept, men lækker realitet)
vegetar3

(Vegansk morgenmad fra Kalaset i Indre by, meget anbefalelsesværdigt!)

Det her er et indlæg, jeg har tænkt længe over. Jeg vil prøve at samle lidt op på min vegetariske livsstil og prøve at folde ud, hvordan den har påvirket mig hen over de sidste 9 måneder.

Det hele begyndte en salig nytårsaften i 2015. Det nye år stod og bankede på døren, og hverken min kæreste eller jeg havde lavet et eneste nytårsforsæt. Lidt i spøg, og lidt for at provokere, prøvede jeg at udfordre hans holdning om, at den slags er fjollet og dameblads-agtigt. Et eller andet sted er det jo meget smukt, at have et håb for det nye år, ikke sandt?
Jeg mener at det var Paul Ricoeur der skrev, noget i stil med, at hvis vi håber på at noget bestemt vil ske, så vil selve håbet tvinge os til gøre alt hvad vi kan for at få netop dét til at ske.

Hvor om alt er, så endte vi i en større diskussion om værdien af nytårsforsættet. Den diskussion er måske ikke vigtig her, men det er det faktum, at vi endte med at vædde om, hvorvidt jeg kunne være veganer i en uge eller ej.

Som følge af væddemålet kom det man kunne kalde “åbenbaringen”. Det er overraskende nemt at være veganer, hvilket vil sige, at det er overraskende nemt at gøre en forskel i hverdagen.
Efter at have deltaget i Veganuary, en udfordring om at være veganer i en måned, og efter at have læst deres nyhedsbreve, set et udvalg af dokumentarer og have kigget lidt på den mere videnskabelige del af vegetarismen, ja så var det svært ikke at anerkende den effekt, en så simpel omlægning af ens kost kan have på både dyrevelfærd, klimaet, naturressourcer og ens egen sundhed. Med prominente vegetariske personer som bl.a. Paul McCartney, Al Gore, Samuel L. Jackson, Ellen DeGeneres, Bill Clinton, Peter Dinklages & Jared Leto er det endvidere vanskeligt ikke at lade sig inspirere.

I sommeren 2015 så jeg Paul McCartney optræde på Orange Scene ved Roskilde Festival. Det var en enormt smuk oplevelse, og den gode McCartney var virkelig frisk af en ældre herre at være. Jeg var faktisk mildt overrasket. Måske fordi jeg år forinden havde set en ret sløj Eric Clapton på Skanderborg. Allerede der fortalte min søde kæreste, som har været vegetar i ca. 8 år, mig at det måske kunne skyldes at Paul har spist vegetarisk i mange år. En interessant teori, som jeg dog antog for at være en omgang vrøvl, eller i hvert fald temmelig usikker. Sidenhen er jeg dog, ved at tilmelde mig flere vegetariske medier og grupper, blevet spammet med diverse artikler om hvorledes vegetarisk kost kan hjælpe ens sundhed på vej, et emne jeg også har tænkt mig at dykke mere ned i her på bloggen, for jeg føler stadig ikke at jeg ved helt nok om det.

Det er NEMT at være vegetar. Det har ikke krævet mere af mine kulinariske evner end at være kødspisende. Jeg laver verdens bedste ikke-kødsovs, eller tofu-thairet på 20 minutter. Det er heller ikke dyrt at være vegetar, det er måske lidt dyrere at være veganer, men ikke forfærdelig meget. Personligt er jeg som oftest “hjemmeveganer” og “udevegetar.” Jeg har således soyamælk og osteerstatninger i hjemmet, men jeg spiser af og til en kage lavet med mælk eller nachos med ost, når jeg er ude. Det er ikke kedeligt at være vegetar, jeg tror jeg spiser mere “sjov” mad end jeg gjorde før i tiden – og jeg elsker det.

Faktisk nyder jeg virkelig at være vegetar. Der er så mange sjove erstatningsprodukter man kan prøve, og der er så mange søde og medfølende mennesker at snakke med, at det er svært at kede sig.

Så her fra skal lyde et højt hurra for vegetarismen 🙂

vegetar
(En hurtig thairet!)
vegetar1
(Og et nemt pitabrød med alt godt fra grøntsagsafdelingen)

Opskrift: Smoothie Bowl

smoothiebowl

I forbindelse med weekenden tænkte jeg at vi måske kunne tale lidt om smoothie bowls!

Jeg ved ikke med jer, men jeg er lidt fascineret af konceptet.
På en eller anden måde er det bare fantastisk, at noget så simpelt kan blive så hypet. Ligesom det også er fantastisk hvor æstetisk og skønt sådan en lille skål kan tage sig ud. Det bliver et lille kunstværk i sig selv.
Nå, men i nærværende indlæg vil jeg simpelthen forsøge at redegøre for hvordan, man laver en perfekt smoothie bowl.

Mange af mine veninder er enormt strukturerede, og en del af dem (jeg nævner ingen navne) har også et stort behov for at følge nye opskrifter meget grundigt.
Personligt følger jeg stort set aldrig opskriften. Jeg lader mig inspirere, og så freestyler jeg med de elementer jeg nu engang har til rådighed i mit køkken. Derfor håber jeg faktisk lidt at du også vil lave denne bowle til din helt egen, at du vil lade opskrift være opskrift og så selv tilføje et eller andet skørt. Måske frisk mynte, ingefær eller gulerødder. Det går virkelig sjældent galt – og hvis det gør – så har man også prøvet det 🙂

Ingredienser
2 dl. vanilje soyamælk (eller din foretrukne plantemælk)
2 håndfulde frosne jordbær
1 moden banan
Ekstra vanilje efter behag
Et skvæt citronsaft

Pynt
Frisk skåret frugt
Friske bær
Mørk (vegansk) chokolade
Kokosmel
Chiafrø
Granola (vegansk)

Men hvad nu?
Smid det hele i en blender og blend!
Hæld det op i en skål. Smid pynten på. Done.
Det bliver jo ikke meget nemmere. 🙂

Prøv det i weekenden – og kom gerne med egne fif til en god smoothie bowl her i kommentarfeltet.

P.S. find mere inspiration hos Cathrine og Thomas.

smoothiebowl1

Opskrift: Veganske donuts

Donuts

Nu vil jeg gerne præsentere dig for noget genialt!
Hvis du er veganer, kender du måske følelsen af lige at have lyst til en lille bitte donut. Aber ak og ve. Du ved jo ikke om den indeholder mælk, eller æg eller dit eller dat. Så du afholder dig fra at købe den søde fristelse. Problemet slutter ikke der. Du kan ikke slippe tanken om den søde vaniljesmag, glasuren som smelter på tungen og det lette sukker high. Frygt ikke. Veganske doughnuts er en realitet, og de smager mindst lige så godt som de “normale” donuts. Smagen er en smule anderledes, men ikke dårligt anderledes. Forskellen i smag skyldes måske skorpen, som er sprødere end dem man køber i Nettos bake off og den ekstra oliesmag. Det lyder ikke dårligt vel?

Opskriften er stærkt inspireret af Det Vilde Ris, og Line har også lavet en meget inspirerende video som kan ses her.

Ingredienser
Dejen
4 dl vanilje soyamælk
50 g gær
1/2 dl rapsolie
1 knivspids salt
1 tsk rørsukker
700 g hvedemel
Yderligere 1 liter rapsolie til stegning

Topping
500 g flormelis
Lidt vand
Evt. hindbærekstrakt
Evt. lakridspulver
Pynt

Tid: ca. 2 timer

Lad os komme i gang
Det er nemmere end som så. Du starter med at opvarme mælken, til den er lunken, sådan at gæren kan opløses i den. Pisk til gærklumperne er væk og tilsæt derefter olien. Rør let rundt og tilføj nu alt det tørre (vanilje, salt, rørsukker og mel). Melet tilføjes lidt efter lidt og samtidig røres godt rundt. Derefter kan dejen æltes med hænderne eller i en røremaskine. Dejen er klar til at hæve når den er blød, fugtig og ikke klistrer til dine hænder. Nu kan du stille dejen til hævning i 45 minutter. Så husk at gå tidligt i gang hvis du gerne vil servere donuts til din eftermiddagskaffe.

Efter 45 min
Nu må du ælte dejen, men du må ikke smadre den. Jeg kom til at slå på den, som var det en boksebold, men blev desværre irettesat af Oliver (øv). Ælt den Mette-Blomsterberg-Style og rul den derefter ud som en pizza. Ikke for tynd, ikke for tyk (ca. 1 – 2 cm). Nu kommer du til det jeg elsker. At stikke doughnutsne ud med morsomme ting. Vi brugte nogle random låg som var ca den størrelse vi gerne ville have dem i. Rapsolielåget som hullet i midten og et glas til den store cirkel. Husk at man også kan lave dem i andre sjove former. Jeg vil prøve med blomsterforme og måske et hjerte næste gang.

Olien!
Hahahaa. Nu bliver det virkelig amerikansk – for nu skal de steges! Hæld hele din liter olie ned i en gryde og opvarm den ved medium varme. Olien skal ikke koge. Forestil dig at det er en ovn og at doughnutsne langsomt skal gennemsteges. Det er morsomt når donutsne flyder rundt i olien, men det endnu mere morsomt når de er færdige. De skal have fire minutter i olien hvor de vendes med jævne mellemrum og derefter skal de køle lidt af.
Nu kan du pynte dem med glasur, og her er det kun fantasien der sætter grænser!

Held og lykke 🙂

Og giv lige lyd hvis du giver dem en chance.