Fredags Filosofi: Den altoverskyggende kærlighed

I denne uge bevæger vi os over i det mere romantiske hjørne.
Det skal handle om kærlighed, men ikke bare kærlighed – måske nærmere besættelse.

Jeg kan umuligt være den eneste, der har hørt ALMA på repeat i løbet af den seneste uge.
Der er et eller andet ved denne sang, et eller andet som ikke udelukkende har med melodien at gøre, som betager mig.

“But there’s something in the way I act around you. Trying to turn your head. Laugh at jokes that I don’t get. There is something in the way I act around you. The way I feel about you. Not a thing I wouldn’t do.”

Og så synger hun at hun vil farve sit hår blond for personen. Nu er det jo ikke fordi vi skal til at finde vores litterære briller frem, men lad os alligevel lige notere at hun vil farve sit hår blond. Ikke brunt, ikke rødt, ikke blåt – men blond. Indikerer det noget om personen hun er forelsket i, eller et det en kommentar på samfundets normative opfattelse af skønhed, hvor blond er det skønneste af alt?

Hvor om alt er, er Alma i hvert fald forelsket. Hun er forelsket på den måde, hvor hendes personlige identitet bliver udvisket, og hvor den andens meninger og værdier vejer tungere end hendes egne. Spørgsmålet er hvordan det kan lade sig gøre? Hvordan kan man blive så forelsket, eller besat om man vil, at man opgiver sin identitet for at skabe en ny for en andens skyld?
(Her er ikke tale om at skabe en ny fælles identitet, men at opgive sin egen for den andens).

Vender vi os mod parterapien og tankerne omkring tilknytningens betydning for parforholdet, vil vi måske forme den hypotese, at den kære Alma har haft en utryg nervøs (ambivalent) tilknytning til sine forældre i barndommen. Denne tilknytningstype betyder, at hun nu ikke føler at hun er god nok til dette nye forhold, og derfor må farve sit hår blond for at leve op til den andens standard. Tager vi derimod et socialpsykologisk perspektiv, så er det måske i højere grad samfundet som har betydning for Almas følelser?

De fleste af os har nok, i nogen grad, været der hvor Alma er i sangen. Dér hvor vi vil gøre alt for at få den anden. Så hvad jeg har spurgt mig selv om flere gange i denne uge er, i hvilken grad er kærlighed et samfundsskabt konstrukt? Og i hvor høj grad reproducerer vi denne besynderlige opfattelse af kærlighed? Opfattelsen hvor kærlighed er, eller måske endda skal være, en besættelse, nærmest en brand i sjælen.

Det store spørgsmål er: Hvad er kærlighed egentlig?

Og således vil jeg efterlade jer til selv at tænke videre, for jeg har vitterligt ikke noget svar.

For Søren

Så blev det 2017, men hvad betyder det?

Personligt har jeg holdt fri mellem jul og nytår. Jeg trængte til lidt tid væk fra studiet, jobbet og bloggen. Tid til lige at finde mig selv igen, mærke at jeg lever og føle mig fri.
Det var så rart, og jeg vil sikre mig at 2017 byder på meget mere fritid og hygge.
Især vil jeg sørge for at se mere til mine venner i hverdagen. Det er uendelig kedeligt og sørgmodigt blot at læse alene hele tiden. 2017 må blive et socialt år, måske endda det år hvor jeg melder mig lidt mere aktivt ind på den bæredygtige og veganske scene og møder nogle nye grønne mennesker. Jeg er sikker på at 2017 bliver et eventyrligt år. Et år hvor jeg skal til Marokko og USA, ja måske endda tage det road trip jeg altid har drømt om. En selvstændighedsrejse, som min kæreste så fint kalder det. Jeg tror at 2017 bliver det bedste år i mands minde.

I’m back

rolfine3
(Glæden ved varm plum cider)

Ja, så er jeg hjemme igen.
Det er på én gang skønt – og forfærdeligt.
Skønt fordi mit hjem, virkelig er blevet mit hjem.
Da jeg boede i København flyttede jeg rundt fra lejlighed til lejlighed på fuldstændig irregulær basis, men her i Odense har jeg boet i den samme lejlighed i 2 år.
To år. Det er jeg faktisk ret stolt af 😉

Det var samtidig forfærdeligt at komme hjem, fordi jeg er kommet hjem til en hard core eksamenssæson. Om 21 dage sidder jeg og sveder tran foran en computerskærm ude på Frederiksberg. Inden og under rejsen har jeg ikke rigtig tænkt på det. Det lykkedes mig at smide det ud af min hjerne og fokusere på nuet. Igen – en stor sejr, men nu er det altså nu.
Nu skal der terpes! Så vi må lige se hvor meget tid jeg får til bloggen, men der skal nok komme lidt mere om vegansk jul og et lille indlæg om Skotland 🙂

Vi skrives ved!

 

I oktober

Spiste jeg rester til morgenmad, en fornøjelse jeg har lært af min kæreste.

dal

Var jeg forbi Green Burger, hvor jeg godt studsede lidt over deres kønne og friske personale, men først efter en kommentar på Instagram indså, at det var selveste Silas Holst som havde tilberedt min burger!! Milde makroner – der fik jeg et anfald af poststarstruckness.
(p.s. var vældig tilfreds med burgeren og især fritterne)

greenburger1

Spiste jeg indisk, ikke på Paprika, men på Red Chilli i Odense. Et sted med meget sjæl, men også med manglende baggrundsmusik – der var akavet stille.

indisk

Var jeg ved æ’vesterhav oppe i mit elskede Thy. Her ved Steenbjerg Strand blev vi godt gennemblæste og det var skønt! #længelevenationalparkthy

hav

Har jeg haft et overraskende stort overskud, måske på grund af efterårsferien, så jeg lavede da lige en vegansk brunch for at runde ferien godt af 🙂

brunch

Har jeg alligevel været stresset over og træt af universitet, hvilket resulterede i et desperat forsøg på at peppe det lidt op ved at tage på Studenterhuset for at læse – det virkede delvist.

studium

Spændende

Kære alle sammen,

Det er jo så spændende det her.
I hvert fald for mig.
Min plan med bloggen er at dele min passion for genbrugsmode og vegetarisk mad, med de af jer som har lyst til at kigge forbi.
Jeg tænker at her bliver plads til store og mindre tanker.
Opskrifter, digte og billeder i massevis.

Tak fordi du kiggede forbi – og følg med igen i morgen!

Follow my blog with Bloglovin