Vegansk Makeup: Noora fra SKAM

[Følgende indlæg er sponsoreret af VEGAN CPH COSMETICS, som bad mig give ærlig feedback på deres produkter]

Nytårsaften fik jeg en idé. Idéen kom sig af, at mine veninder gav mig det meget fine kompliment, at jeg har lidt samme stil som Noora fra SKAM (hvis du ikke ved hvem dette er, ja så bør du nok lukke siden ned nu). Som de så fint pointerede, er jeg jo en hel del ældre end Noora (og selve serien), dermed har jeg også haft denne stil længere end serien har kørt. Således empowered af mine veninder tænkte jeg: Jamen dog, så må jeg jo være den helt rette til at lave en: “How to look like Noora guide!”

Som tænkt så gjort. Hermed min guide til voksenudgaven af Nooras look.

Jeg er ikke verdens modigste menneske, så jeg tør ikke at smide et billede af Noora op, da jeg er bange for at det er beskyttet af diverse rettigheder, og jeg derfor kan blive nakket for at bruge det uden at have fået lov.

Lad os derfor tage den på hukommelsen. Personligt husker jeg Nooras look ca. sådan her: Noora har som oftest mellem langt hår, rød læbestift (i forskellige nuancer, men ofte mørk), markerede bryn og ellers en ret neutral make up med en smule rouge. Hendes outfits består mestendels af boyfriend jeans med et brunt bælte, skjorte eller rullekravetrøje og så har hun gerne en lun uldjakke over.

Heldigvis for mig har jeg p.t. også mellem langt hår og skabet fyldt af boyfriend jeans og trøjer med høj krave. På billederne ovenfor bærer jeg Terra Cotta læbestiften fra Vegan CPH Cosmetics. Læbestiften er en del mørkere end forventet, så hvis man er til en mere rød farve vil jeg anbefale at vælge pomegranate i stedet. Læbestiftens konsistens er ret hård, og derfor vil jeg altid anbefale at man benytter en læbepomade først, samt at man derefter lægger en lipliner, eventuelt i en neutral farve, sådan at man påfører læbestiften til sidst. Læbestiften fra Vegan CPH Cosmetics holder længe (medmindre man vælger at gå amok i en eller anden buffet), og så er det jo rart at vide, at der ikke er fx lanolin fra fåreuld i (for hvem vil gerne have fedtstof fra fårepels på sine læber? Det er jo bare besynderligt).

For ikke at blive alt for bleg, hvilket alligevel synes at være uundgåeligt (hej blitz!), brugte jeg dusky rose mineral blush også fra Vegan CPH Cosmetics, og den er genial. Den giver en næsten naturlig lyserød glød, som var man lige kommet hjem fra en tur i skoven. Og så holder den længe, medmindre man vælger at gå i fitness og svede løs (jeps, det testede jeg lige for jer).

Alt i alt er jeg meget tilfreds med produkterne fra Vegan CPH Cosmetics. Den eneste kritik jeg har er, at farven på den læbestift jeg fik ikke helt stemmer overens med farven på det billede jeg har set på hjemmesiden.

Hvis I er SKAM fans, så smid lige en kommentar om hvem I holder mest af fra serien, det ville være så hyggeligt. 🙂

Bæredygtigt Januarudsalg

Hvis du, som jeg, elsker et godt tilbud, så er januarudsalget svært at komme uden om, men kan det gøres bæredygtigt?

Svaret må være ja, i hvert fald mere bæredygtigt end ved at rende ned gennem Strøget med et glødende dankort i den ene hånd og 47 plastikposer i den anden.

Der findes efterhånden mange bæredygtige webshops, og en del af dem holder januarudsalg. Jeg har været så snedig at kigge hele bedremode.nus shopping guide igennem for at finde de gode tilbud, og minsandten om ikke der kom en fin lille collage ud af det.
Mit fokus var, at finde de stykker tøj som giver mig en forårsvibe, men som alligevel kan benyttes året rundt.

/1 PEOPLE TREE Romola Dress.
/2 RIVER & RAVEN AMOV T-shirt Offwhite
/3 UNDERPROTECTION Valerie Body (rose).
/4 UNDERPROTECTION Maria Bra and Briefs (green).
/5 PEOPLE TREE Tyler Jersey Skirt in Grey Melange.
/6 RIVER & RAVEN Aiayu Skjorte Slim White.

Så hvis I også har svært ved at styre jeres shoppetrang, kan jeg kun anbefale at snuse lidt rundt på nettet. Der er massere af mode med fokus på bæredygtighed og gode tilbud. I Odense er der også mulighed for at finde Aiayu på tilbud hos Conny Elizabeth.

Er der noget I overvejer at investere i her under januarudsalget?

Hvad er slow fashion?

Og hvordan gør jeg det?

(Et helt genbrugssæt med second hand jakke, kjole og støvler)

Slow fashion er fremtiden. Det er idéen om, at vi som forbrugere skal stoppe op og tænke lidt mere over hvad vi køber. Er det etisk, økologisk og grønt (notjustalabel)? Spørgsmål som giver genklang i mig.

Kig ind i dit skab og spørg dig selv: Hvor tit bruger jeg hvad?
Hvis du er en ægte slowinista, så har du kun det højest nødvendige, og så bruger du de samme jeans altid! Måske er det at tage slow fashion et skridt for vidt, men at tænke over hvor de ting du holder i hånden stammer fra, og hvordan de er produceret giver enormt god mening, hvis du ikke ønsker at skade hverken mennesker eller miljø med dine handlinger. For ja, at shoppe er også en handling. Så gør det bevidst, det er kernen ved slow fashion.

Slow fashion begrebet er visse steder beskrevet som et begreb, der anerkender køb af produkter som menes at holde længere. I min forståelse af begrebet er det ikke så meget tøjets holdbarhed, men tankerne om købet som gør det til langsom mode. Selvfølgelig kan man argumentere for, at man ved at købe færre produkter som holder længere også skåner miljøet, men man skåner ikke de mennesker der har produceret tøjet (og som vi ved fra The True Cost, er det ret relevant). Således er slow fashion for mig lidt en ideologi. En filosofisk ide om at vælge etisk og ansvarligt, fremfor blot at klatte sine penge væk på tilfældigheder.

Måske er det derfor jeg elsker genbrug. Det er tøj andre mennesker, ret ofte, ikke har tænkt så meget over. De har bare købt noget og kastet det ud igen. Det er de rester folk ikke gemmer i køleskabet, men bare smider i skraldespanden. Det er #100%waste. Således taler det til mig, og det siger: “Du må da kunne finde værdi i mig? Jeg blev vel ikke købt for ingen verdens nytte?”

Og det kan jeg, for det vil jeg. Helt bevidst.

(Min nye yndlingskimono købt i genbrugsmekkaet Stockbridge)

Bæredygtigt træningstøj

“Nu er det december Og så bli’r det snart Juleaften – ih hvor Er det altså rart”
I hvert fald skal vi til at have fart på den ønskeseddel, hvis den ikke allerede er færdig og afleveret til mor/julemanden 😉

Jeg er begyndt at træne lidt mere hardcore igen. I sommers blev jeg enormt træt af Fitness World og sundhedsræset generelt. Det resulterede i at jeg resolut tog en saks og klippede mit FW kort over. Sidenhen har jeg været et smut forbi iPole Odense og et lokalt yogastudie. Selvom begge dele var sjovt og udfordrende har jeg måttet opgive drømmen om at gå på forudbestemte aftenhold. Den slags sportsgrene passer bare ikke til min nuværende døgnrytme – og jeg har måttet bøje mig i støvet og er vendt tilbage til Fitness World, hvor jeg kan træne lige præcis, når jeg har tid og lyst. Rart.

Det betyder selvfølgelig at jeg har fået en ubærlig trang til at opdatere min sportstøjsgarderobe.
Men hvordan gør man det bæredygtigt? Findes der bæredygtigt sportstøj?
Indeed! Det gør der.

Lad mig præsentere FEM bæredygtige sportstøjsmærker

baeredygtigttraeningstoej

/1 LANA løbebluse af økologisk uld og silke.
/2 Asquith Flow With It Leggins af Bambor et materiale asquith har fremstillet af økologisk bambus, bomuld og elastan.
/3 Casall Dame Tanktop et kendt brand med fokus på bæredygtighed og medarbejdernes velfærd.
/4 Yogamii Lounge Yoga Pants et bæredygtigt dansk mærke med fokus på sportstøj til yoga og pilates.
/5 Asquith Stamina Bra af bambus og økologisk bomuld.
/6 Nice To Meet Me Flow Bra den fineste sportsbh jeg længe har set, fra et super gennemført bæredygtigt tysk mærke.

Så jeg kan desværre ikke bruge den undskyldning at der ikke findes lækkert bæredygtigt sportstøj til at slacke længere. P i s.

 

 

Bæredygtig mode: Aiayu

Måske er nogle af jer også Emily Salomon fans? Hvis I er, har I nok opdaget hendes rabatkode til den fantastisk netbutik Aiayu.
Aiayu er kort sagt smukt dansk design i et bæredygtigt format. Det betyder i praksis at virksomheden har gjort sig tanker om både sociale og miljømæssige forhold. Hvis I er yderligere interesserede i virksomheden, kan I læse mere om den hos Johanne, hun har nemlig været i praktik hos dem. SÅ spændende!

Lad os se nærmere på et udvalg af deres produkter

aiayu

/1 MAEVE trøjen er et lille håndstrikket kunstværk.
/2 NOVEMBRE LIMITED er en håndstrikket trøje som ser chunky ud, men faktisk er virkelig let.
/3 SHIRT SLIM er produceret i blødt økologisk bomulds poplin.
/4 PANT STRIPED er syet af 100% økologisk bomuld.

Så hvis du er til blødt økologisk bomuld og har lidt ekstra kroner på bankbogen, så kan jeg kun anbefale dig at kigge forbi AIAYU, måske du fortjener en ekstra julegave? Det føler jeg i hvert fald lidt, at jeg gør. Rabatkoden udløber i morgen, så du skal være hurtig til at bestemme dig for, hvilket lille kunstværk der skal hjem og varme dig her til vinter.

Bæredygtig mode: Strømpebukser

For ikke så lang tid siden bragte jeg et spørgsmål op, som jeg har en antagelse om, at vi er flere bæredygtige shoppere der gerne vil have svar på.

Hvor finder man bæredygtige strømpebukser?

Jeg kan, efter “lidt” research (det her indlæg tog tre dage at færdiggøre!!), se at flere af de andre bæredygtige bloggere har skrevet lidt om det bl.a. Mette og Johanne som begge konkluderer at det er et ret uudviklet område indenfor bæredygtig mode. Derfor blev jeg heller ikke chokeret, da jeg opdagede at det er enormt vanskeligt at finde bæredygtige strømpebukser, især hvis man gerne vil købe dem via. en dansk webshop.

Alligevel valgte jeg ikke at give op. For hvor der er vilje er der jo, som bekendt, vej.

Derfor præsenterer jeg herunder min lille guide til bæredygtige strømpebukser fra danske webshops, go crazy!baeredygtigestroempebukser1(I må lige bære over med mine tvivlsomme grafiske evner haha)

/1 LIA nylonstrømper fra Swedish Stockings v. My Fair Shop.
/2 KOLAIDI petrol strømpebuks i økologisk bomuld.
/3 BRAINTREE bambus strømpebuks i rød v. Holiday Mode.
/4 BRAINTREE bambus strømpebuks i sort v. Holiday Mode.

Prisen på et par bæredygtige strømpebukser ligger lige omkring de 150 – 200kr, hvilket jo desværre stadig er en del over, hvad man kan købe et ikke-bæredygtigt par for i Føtex eller Matas. Min formodning er dog, at hvis man køber dem i økologisk bomuld eller 100 denier, så kan de sagtens holde et par sæsoner alt efter brug.

En anden ting jeg gerne vil nævne i indlægget er, at jeg har været i kontakt med de ovennævnte webshops, og service niveauet er, efter min bedste overbevisning, helt i top. De svarer alle tre hurtigt på spørgsmål og har nogle fyldig “om os” sider, hvilket betyder at man kan få god information om deres forståelse af begrebet bæredygtighed.

Slutteligt vil jeg fremhæve et citat fra Kolaidis side “Økologisk tøj”:

“Økologisk tøj er det bedste tekstilvalg for mennesker og miljø. Når du vælger økologisk tøj, er DU derfor også med til at gøre en væsentlig forskel i verden. En forskel, som der er stor brug for, da tekstilindustrien hører til helt i toppen af verdens mest forurenende industrier, på niveau med våbenindustrien.” –

Enough said.