I’m back

rolfine3
(Glæden ved varm plum cider)

Ja, så er jeg hjemme igen.
Det er på én gang skønt – og forfærdeligt.
Skønt fordi mit hjem, virkelig er blevet mit hjem.
Da jeg boede i København flyttede jeg rundt fra lejlighed til lejlighed på fuldstændig irregulær basis, men her i Odense har jeg boet i den samme lejlighed i 2 år.
To år. Det er jeg faktisk ret stolt af 😉

Det var samtidig forfærdeligt at komme hjem, fordi jeg er kommet hjem til en hard core eksamenssæson. Om 21 dage sidder jeg og sveder tran foran en computerskærm ude på Frederiksberg. Inden og under rejsen har jeg ikke rigtig tænkt på det. Det lykkedes mig at smide det ud af min hjerne og fokusere på nuet. Igen – en stor sejr, men nu er det altså nu.
Nu skal der terpes! Så vi må lige se hvor meget tid jeg får til bloggen, men der skal nok komme lidt mere om vegansk jul og et lille indlæg om Skotland 🙂

Vi skrives ved!

 

Edinburgh i billeder

I morgen kl. 19 er jeg i Edinburgh. Min tredje hjemby. Et ualmindeligt smukt sted med skønne skotske mennesker og fremragende drikkevarer. Uligheden i Skotland er stor, og der er langt fra universitetseliten til de mennesker jeg hjalp gennem mit frivillige arbejde hos British Red Cross. Alligevel er der noget magisk over den skotske hovedstad.
Når jeg bor et nyt sted, kan jeg godt lide at melde mig ind i fællesskabet og blive en del af byen fuldt og helt. I Edinburgh tog jeg et semester på The University of Edinburgh, arbejdede i en Røde Kors butik, spillede teater, skrev revy og hang ud med de andre erasmusstuderende.
I morgen er jeg hjemme igen. Hjemme i Skotland. Det bliver skønt, anderledes og mest af alt bare hyggeligt.
Nedenfor deler jeg lidt af mine minder fra Skotland. Minder som jeg håber, vil inspirere jer til at tage forbi Edinburgh en dag. For mig vil Skotland altid stå som et varmt, inkluderende og rørende smukt land.

pentlandhills

(På vandring i de smukke bakker Pentland Hills syd for Edinburgh. Der er en fantastisk udsigt og en ganske glimrende kaffevogn i dalen <3)

theroyalmile

(Den magiske, næsten Harry Potter-agtige, udsigt ned ad Royal Mile fra en teaterkammerats vindue)

teater

(Når man taler om teater. Edinburgh er Fringe Festivals fødeby og der er virkelig gang i teatermiljøet! Her er jeg med i Freshers’ Slots hvor vi opfører et stykke skrevet af os selv, i hvilket jeg spillede Den Leende Ko – I shit you not)

edinburgh

(Udsigten fra den lille bakke i Inverleith Park hjemme i dejlige Stockbridge – et område fyldt med genbrugsbutikker)

edinburgh1

(Det kæmpestore årlige julemarked som jeg helt sikkert skal besøge igen i år! Yay!)

appletoddie

(Min bedsteveninde i Edinburgh Sofie drikker en lille apple toddy, en drink som ikke kunne være mere passende på en kold november dag som denne)

deanpark

(Igen et billede fra den del af Edinburgh jeg boede i, nemlig Dean Village/Stockbridge. Noget af det specielle ved Edinburgh er, at arkitekturen er holdt meget ens gennem hele byen, det giver et gennemført helhedsindtryk)

royalmail

(Man ved man er i Storbritannien når der står Royal Mail på postkasserne)

fyrvaerkeri

(Og så er de vilde med fyrværkeri! Vi nåede derover til afslutningen på Fringe og der skulle naturligvis lidt fyrværkeri til)

uni

(Sidst, men ikke mindst, skulle I da også lige serveres et billede fra universitetet et meget meget kedeligt sted! Især da jeg kun havde forelæsninger og 0% holdundervisning – ikke anbefalelsesværdigt. Sad det meste af tiden bare på biblioteket og stenede helt alene. Øv. Heldigvis var der en fin kaffeautomat og en sød bibliotekar)

Hæld glimmer på

Dig selv.

bekind

Også mod dig selv.
Derfor tænker jeg, at vi passende kan starte ugen ud med at bade os selv i guld og glimmer.
Lad os sammen reflektere lidt over, hvad det egentlig er vi gør godt. Hvad er fedt i øjeblikket, og er der egentlig ikke rigtig god grund til at være glad i dag?

Jeg skal have glimmer fordi

  • Jeg formåede at lave en real life bro-bro-brille manøvre under en gammel mands arm ved Guldbageren i morges (meget adræt).
  • Jeg rent faktisk tog til guldbageren i morges for, at hente et stykke brunsviger til min kæreste som i øjeblikket går meget op i at være ægte Fynbo (om end han er fra Nordsjælland).
  • I den forbindelse vil jeg også lige klappe mig selv lidt på skulderen for, at have jaget hele byen (og internettet) rundt for at finde den perfekte fødselsdagsgave til ham – det var IKKE let.
  • Jeg forsøger at læse så meget som muligt, om end det er umuligt.
  • Jeg har indset at det rent faktisk er umuligt at læse så meget – meget pragmatisk og fedt at undgå stress og dårlig samvittighed.
  • Jeg har så mange idéer, og dem kan man vel egentlig aldrig få for mange af.
  • Jeg har taget et meget voksent ansvar på min skuldre på mit frivillige arbejde.
  • Nårh ja! Og fordi jeg faktisk er begyndt at bevæge min krop ned i Fitness World igen! Jeg nåede, at træne fire gange i sidste uge og det føles allerede rart for min gamle “pendlerryg”.
Nå, men nok om mig og mine små sejre – hvad med jer? I må da også fortjene lidt glimmer? 🙂
sandwich1

 

Vegansk Jul

moofree

YES! Nu er det jo snart jul, og jeg glæder mig helt enormt til at den søde juletid for alvor begynder.
Jeg plejer egentlig ikke at være et “julemenneske”, men i år kan jeg mærke at julen bliver forrygende 😀 I den forbindelse har jeg tænkt mig at gå ALL IN på julen, og således starte et vegansk juletema op her på bloggen.
Jeg vil gerne starte med at gøre lidt reklame for Vegan and Snacks som sælger veganske chokoladekalendere til danskerne – super godt initiativ og jeg har købt to! Jeg kan selvfølgelig ikke afsløre noget om smagen endnu, men jeg har store forventninger.

Bare det at skrive lidt om julen nu gør mig i godt humør, og i den kommende måned tænker jeg at skrive om julebag og julemad jævnt fordelt frem til juleaften – ej jeg glæder mig!

Bæredygtig mode: Aiayu

Måske er nogle af jer også Emily Salomon fans? Hvis I er, har I nok opdaget hendes rabatkode til den fantastisk netbutik Aiayu.
Aiayu er kort sagt smukt dansk design i et bæredygtigt format. Det betyder i praksis at virksomheden har gjort sig tanker om både sociale og miljømæssige forhold. Hvis I er yderligere interesserede i virksomheden, kan I læse mere om den hos Johanne, hun har nemlig været i praktik hos dem. SÅ spændende!

Lad os se nærmere på et udvalg af deres produkter

aiayu

/1 MAEVE trøjen er et lille håndstrikket kunstværk.
/2 NOVEMBRE LIMITED er en håndstrikket trøje som ser chunky ud, men faktisk er virkelig let.
/3 SHIRT SLIM er produceret i blødt økologisk bomulds poplin.
/4 PANT STRIPED er syet af 100% økologisk bomuld.

Så hvis du er til blødt økologisk bomuld og har lidt ekstra kroner på bankbogen, så kan jeg kun anbefale dig at kigge forbi AIAYU, måske du fortjener en ekstra julegave? Det føler jeg i hvert fald lidt, at jeg gør. Rabatkoden udløber i morgen, så du skal være hurtig til at bestemme dig for, hvilket lille kunstværk der skal hjem og varme dig her til vinter.

Opskrift: Vegansk Sushi

img_20161111_110824

Så blev det tid til endnu en opskrift. Denne gang en opskrift hvor der virkelig er meget at spare!
Jeg ved ikke hvad vegansk sushi koster der hvor I befinder jer, men her i Odense er det jo ABSURD dyrt, hvis man altså overhovedet er så heldig, at finde et sted som vil/kan lave det til en.
Derfor synes jeg, at I skal introduceres til en fremragende hjemmelavet version inspireret af Mie.

Nu tænker du måske: “Seriøst Liv, det tager jo 40 år at lave sushi selv!!!”
Her må jeg korrigere dig. Det tager faktisk kun omkring en time, hvilket er morsomt for jeg var overbevist om at det ville tage en hel dag.
Måske skyldes det, at jeg på en skør date for ca. 100 år siden blev inviteret på hjemmelavet sushi, hvilket han påstod havde taget hele dagen at forberede, men nu bliver jeg da stærkt i tvivl om hvorvidt det var sandt eller ej. Ak, bagklogskabens lys.

Nå, men tilbage til opskriften! Chili Tofu Sushi eller Røget Chili Tofu Sushi, hvis man er til den slags.

screenshot_2016-11-11-11-49-30

Antal: ca. 50 styks
Beløb: ca. 80 – 100kr (hvis man har de mest basale krydderier og køber grødris i fx Lidl)
Tid: Omkring 1 time.

Marineret tofu
Skærbar tofu (ikke silken!!)
Røget paprika
Evt. røgaroma
Chilipulver
Olivenolie
Salt og pepper

Risen
400 g. grødris
5 dl. vand
2 spsk. sukker
1 tsk. Salt
Evt. 0.5 dl. riseddike (kan faktisk godt undværes)

Fyldet
Tang til at rulle sushien i
Agurk
Forårsløg
Avocado

Vegansk chilimayo
1 dl. soyamælk
1 spsk. knuste hørfrø
2 tsk. sukker
2 tsk. dijonsennep
1/2 tsk. røget paprika
Chilisovs efter behov
1 spsk. citronsaft
Evt. lidt olie

Okay, jeg har alt hvad jeg skal bruge, men hvad så nu?
Frygt ikke! Det er lettere end som så. Til en kop ris, skal ca. en kop vand. Sæt først vandet i kog og smid så risen ned i en gryde og kog det til vandet er væk. Husk at røre lidt rundt undervejs.
Mens risen koger kan du skære lange stave af agurken, forårsløgene og avocadoen.
Måske er du en multitasker, i så fald kan du også skære stykker af tofuen. Varm så olivenolien og det røgede paprika op på panden, når det er varmt smider du tofuen på og krydrer den gerne med lidt chilipulver samt salt og pepper. Når tofuen er brun, og måske endda lidt sprød, tager du den af panden og skærer den i lange stykker som passer i sushirullen.

Mens risen står og køler lidt af kan du lave din chilimayo, det er nemt nok for det er bare at smide det hele sammen i en skål. Husk at kværne hørfrøene før du smider dem, store hørfrø er bare ikke specielt lækre.

Når nu risen har kølet, af kan du tilsætte 1/2 riseddike, hvis du føler at det er nødvendigt, ellers kan du bare tilføje salt og sukker.

Nu har du alle dine ingredienser lige ved hånden! Så vil jeg foreslå dig lige at se denne video, før du går videre.

Tag dig ikke af at hun har sådan en fancy rulleplade, det er slet ikke nødvendigt!
Men den måde hun ruller den på er rigtig fin, det hjalp mig videre at se den.
Så du smider bare lidt ris på dine tang plader, smører risen med mayo, smider avocado, agurk, forårsløg og tofu på – også ruller du det hele så stramt som muligt. Det gør du, indtil du ikke har mere fyld, så er det bare at skære rullerne i små stykker.

Wupti – var det måske særlig svært?
I think not.

Hæld glimmer på

woman1

Lad det ikke være en hemmelighed, jeg er kæmpe Mads og Monopolet entusiast.
Uden Mads og Monopolet ville min lejlighed jo aldrig blive gjort rent, så jeg har meget at takke Mads Steffensen for. Min yndlings “monopolist” har altid været Hella Joof. Der er noget ved hendes rolige stemme og afslappede tilgang til tilværelsen, som jeg bare ikke kan slippe uden om at beundre. Nu har jeg så valgt at tage et af hendes råd til mig, et råd om at sætte lidt mere pris på hverdagen ved at hælde (ikke drysse) glimmer på de små ting.

Lad os hælde glimmer på et par minder og sætte dem op på den mentale hylde. Her kommer en liste over de ting og mennesker, som fortjener glitter og glimmer i løbet af den sidste uge.

Der skal glimmer på

  • Den fyr som helt gentlemansagtigt så mig vælte op ad trappen med to store poser, en rygsæk og en kop kaffe i hånden og derfor stoppede op og åbnede døren for mig på uni den anden dag. Det var virkelig skønt at undgå at blive badet i kaffe.
  • Min kæreste fordi den mad han lavede, inden han tog til USA, holdt sig uforholdsmæssigt længe og jeg derfor ikke behøvede at kokkerere de første mange dage efter, at han var taget af sted.
  • De mennesker som lyttede til al min fuldemandssnak i fredags, da jeg havde fået en halv flaske rosé og en juleøl. Tak, det var sgu sødt af jer – håber for jeres skyld at I var i sammen feststemning som jeg.
  • At danse til popmusik og føle sig lidt ung og frisk igen.
  • At leve af chips dagen efter og tage i biografen med ens gamle roomie – sådan helt start-tyverne-agtigt og føle sig som værende i sin bedste alder (med plads til både strik og fest).
  • Når man er foran med sine uniopgaver og faktisk synes det hele er lidt hyggeligt.
  • Og man skriver dem med en god kop chai latte i hånden nede på den lokale café.

Ja, Hella har jo helt ret, der er massere at glædes ved, hvis man kigger lidt efter i krogene.
Hvad vil I gerne hælde glimmer på?

Opskrift: Juice

juice1(Jeg har seriøst juice-overloaded i denne uge. Jeg juicer hele tiden! Det er fantastisk)

juice3
(Jeg føler pludselig at juice passer godt til alt. Også til dejlig hvidt brød med avocado og tomater)

Men hvordan laver man egentlig den perfekte juice?

Jo ser I, man tager bare følgende ingredienser:
2 skrallede appelsiner
1/2 æble
1 mellem gulerod
Et lille stykke ingefær (efter behag)

Og så eventuelt lidt olie. Jeg har brugt jordnøddeolie, men man kunne også have brugt hørfrø hvis man eksempelvis var på jagt efter omega-3 fedtsyrer.  Det er smag og behag 🙂

Derefter smider man bare det hele ned i sin juicer og voila! Friskpresset gulerods-æble-appelsin-ingefær juice 🙂

Jeg føler virkelig at juice kan gøre en tung uge lidt lettere, og jeg vil helt sikkert blive ved med at kreere forskellige juices i fremtiden.

juice4(Friskpresset juice står perfekt til morgenbollerne!)

juice2
(Og det hører sig jo også til med et glas juice til pandekagerne søndag morgen)

November er så kold

skotland
(Fra en tur i Pentland Hills, for intet mindre end 98 uger siden, som tiden dog flyver)

Og derfor skal man også tage særligt godt hånd om sig selv.
Det betyder naturligvis varm kakao, lune strømpebukser og hygge under dynen.
Alligevel vil jeg lige se nærmere på, om ikke der sker noget, som kan få mig op af sofaen og ud i den kølige vinter.

I november vil jeg

  • Overveje at fejre den efterhånden så ikoniske J-Dag (er jeg for gammel? Jeg ved det ikke helt).
  • Fejre hele tre af mine yndlings mennesker (bl.a. hende her).
  • Holde øje med hvornår min Tuesday Talk popper op hos hende her (en lille fugl har pippet om at det måske allerede bliver i næste uge).
  • Glæde mig til at fejre første advent i Edinburgh. Jeg skal så meget på julemarked og forbi mit gamle hood i Stockbridge.
  • I den forbindelse prøve at finde bedst mulige strategi til at overleve et meget nørdet Harry Potter event med min kæreste (nogle idéer? Er ikke skarp nok på HP).
  • Fortære de gode nachos fra min studietid i Edinburgh, nachos bliver ikke bedre end i Teviot.
  • Forsøge at stramme op på studiet – KOM SÅ LIV! LÆS LÆS LÆS!
  • Spise en af de gode vegetarburgere fra Burger Anarchy med søde-kartoffel-pommes på min kærestes fødselsdag. I love it!

Hmm, synes at mine måneder plejer at være lidt mere højkulturelle… Ved ikke lige hvad der sker for november, måske er det bare fordi jeg skal lade op til eksamensæssonen i december :p
(Må få al fejringen ud af mit blod nu, så jeg er klar til at læse hardcore op! Det er mine sidste “rigtige” eksaminer før jeg skal ud i praktik og dernæst skrive speciale – PRES).

Hvad skal I lave her i november?