Opskrift: Smoothie Bowl

smoothiebowl

I forbindelse med weekenden tænkte jeg at vi måske kunne tale lidt om smoothie bowls!

Jeg ved ikke med jer, men jeg er lidt fascineret af konceptet.
På en eller anden måde er det bare fantastisk, at noget så simpelt kan blive så hypet. Ligesom det også er fantastisk hvor æstetisk og skønt sådan en lille skål kan tage sig ud. Det bliver et lille kunstværk i sig selv.
Nå, men i nærværende indlæg vil jeg simpelthen forsøge at redegøre for hvordan, man laver en perfekt smoothie bowl.

Mange af mine veninder er enormt strukturerede, og en del af dem (jeg nævner ingen navne) har også et stort behov for at følge nye opskrifter meget grundigt.
Personligt følger jeg stort set aldrig opskriften. Jeg lader mig inspirere, og så freestyler jeg med de elementer jeg nu engang har til rådighed i mit køkken. Derfor håber jeg faktisk lidt at du også vil lave denne bowle til din helt egen, at du vil lade opskrift være opskrift og så selv tilføje et eller andet skørt. Måske frisk mynte, ingefær eller gulerødder. Det går virkelig sjældent galt – og hvis det gør – så har man også prøvet det 🙂

Ingredienser
2 dl. vanilje soyamælk (eller din foretrukne plantemælk)
2 håndfulde frosne jordbær
1 moden banan
Ekstra vanilje efter behag
Et skvæt citronsaft

Pynt
Frisk skåret frugt
Friske bær
Mørk (vegansk) chokolade
Kokosmel
Chiafrø
Granola (vegansk)

Men hvad nu?
Smid det hele i en blender og blend!
Hæld det op i en skål. Smid pynten på. Done.
Det bliver jo ikke meget nemmere. 🙂

Prøv det i weekenden – og kom gerne med egne fif til en god smoothie bowl her i kommentarfeltet.

P.S. find mere inspiration hos Cathrine og Thomas.

smoothiebowl1

Published by

2 thoughts on “Opskrift: Smoothie Bowl

  1. Jamen jamen. Så er der jo slet ikke noget frosent i den længere. Er den så overhovedet kold? *brain meltdown* *går tilbage til at følge opskriften slavisk*

    Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *