Hæld glimmer på


(Hvordan kan et kålblad være så sødt? Det må være en genial tegner)

En af mine yndlingsbloggere beskriver meget godt det fænomen, at vi bloggere fra tid til anden har behov for at skrive om meget kedelige hverdagsagtige ting a la: Hvad skete der lige for manden med Trump-kasketten nede i Netto? Min hund har fået en tæge, hvorfor er tæger så klamme? osv.

Her på bloggen går fænomenet under dæknavnet: Hæld glimmer på.
Det gør det af den simple grund, at jeg er erklæret Hella Joof fan. Således går jeg ind for, at vi fra tid til anden lige læner os tilbage i sofaen, smækker benene op og tænker lidt over de gode ting i hverdagen.

I denne uge skal der glimmer på

  • De rare mennesker som har linket til min blog (her & her).
  • Det faktum at folk nu skriver og spørger om de må sende mig produkter. Så ved man at man kan et eller andet – og så kan der også komme lidt reelle erfaringer med nye sjove produkter på bloggen 🙂
  • At det er ret lyst udenfor i øjeblikket, det hjælper virkelig på mit humør.
  • At jeg om to uger gerne skulle befinde mig under sydlige himmelstrøg!
  • Afstresning. Selvom det er eksamensperiode er jeg stadig mindre stresset end normalt. I øjeblikket behøver jeg nemlig ikke at bevæge mig uden for en dør. Sidder bare herinde i min dejlige lejlighed og læser #rart.
  • Spilaften med nogle af mine sødeste veninder og deres kærester. Jeg har altid drømt om parmiddage med rødvin og trivial. #dreamsdocometrue (ja, jeg er lidt sær)
  • Blomster fra min kæreste. Det er bare så rart at blive værdsat og forkælet.

Så massere af glimmer og glitter på hverdagens små mirakler.
Hvad vil I hælde glimmer på?


(P.s. der skal også lidt glimmer på Ravnenes Hvisken, som fik mig til at leve mig fuldstændig ind i, hvordan det er at være 17 igen. P.p.s. det er både spændende og hårdt!

 

Published by

4 thoughts on “Hæld glimmer på

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *