Fik en lille ting med hjem.
Åh dejlige Odense. Til tider er jeg meget vred på dig.
Så flygter jeg måske til Berlin. Et lidt mere… mangfoldigt sted.
Et sted hvor man ikke kender alle, et sted hvor der er lidt flere muligheder og hvor man forguder forskellighed.
Åh, men i dag Odense. I dag overraskede du mig endnu engang positivt. I dag var du jo tilholdssted for Retroguld. Den fantastiske Frk. Trillingsgaard kom forbi med sit cirkus af krejlere og jeg var mildest talt lykkelig. Mit materialistiske hjerte bristede blidt ved idéen om vintage tøj til 200kr pr. kilo og julepynt fra 50erne.
I sidste ende blev jeg desværre virkelig jysk indeni. Så jeg fik blot en enkelt kjole med hjem, men lidt har som bekendt også ret, og det vigtigste var at få fornemmelsen af at du var levende Odense. Der var, kan man måske sige, spræl i dig.
Absurd smuk samling af kvindens hvem hvad hvor. De var så vanvittigt pink som de ser ud på billedet, det er ikke snyd og bedrag.
Der var keramik og vimpler i loftet, og jeg havde vitterligt lyst til at klappe i mine små hænder over alle de lækre ting.
Husk at der endnu er mulighed for at købe lidt retroguld eller et vintageskrud. Der er nemlig også gang i den på DOK5000 i morgen. Spice up your life, som man siger.
Jeg gad vildt godt prøve at deltage, se alle de smukke ting og købe, købe, købe 🙂
Det skal du gøre næste gang, hvis du får tid, Libbie! 😀