Shoppestop

sustainablefashion
(Smukke vintage kjoler fra Hello Vintage)

Der er begyndt at ske noget nyt i modeverdenen.
Man kan mærke det rundt omkring på nettet.
Det ligesom summer lidt ude i krogene.
Folks øjne er blevet mere åbne, deres sind mere bevidste og ny viden giver nye handlemuligheder.

Forbrugerne stiller flere spørgsmål, og jeg er en af dem.
Jeg har instagrammet om det at blive vegetar og at elske second hand tøj i snart 9 måneder.
Gennem denne tid har jeg prøvet at undgå at få hammeren i hovedet (man kan så nemt fornærme nogen) og det har jeg bl.a. gjort ved at forsøge at gå ydmygt til sagen.
Denne ydmyghed har betydet at jeg har været i dialog med en masse mennesker som ved utrolig meget om det at føre en bæredygtig livsstil.
Gennem et af disse fantastiske mennesker er jeg blevet introduceret til dokumentaren The True Cost som kan ses på Netflix.
Hvis du vælger at se den, og du er lige så emotionel som jeg er, så vil jeg anbefale at have en pakke kleenex ved din side. Modeindustrien er ikke for sarte sjæle, og filmskaberne ved præcis hvordan de kan spille på vores følelser.

Jeg vil ikke gå i detaljer med filmen, I kan læse mere om den her, men jeg advarer jer – I får højest sandsynligt lyst til at joine shoppestoppet!

Efter at have diskuteret med en masse mennesker, set filmen og tænkt mig grundigt om, er jeg blevet enig med mig selv om at gennemføre et shoppestop.
Jeg er træt af at bilde mig selv ind at jeg:

  1. Ikke kan have det samme tøj på til fest to gange
  2. Derfor ikke har noget at tage på
  3. Således er absolut NØDSAGET til at købe noget nyt

Alle som kender mig ved at det er den vildeste løgn.
Jeg har et skab som bugner af tøj. Halvdelen af det er genbrug, 1/4 af det er gammelt og 1/4 af det er relativt nyt. Jeg mangler absolut intet.
Endvidere har jeg en forventning om at det er lidt ligesom at blive vegetar. Jeg har ikke behov for at spise kød. Jeg mister intet ved ikke at spise det. Ligeledes tror jeg ikke at det kommer til at betyde det store for mig, at jeg ikke kan gå ned i H&M og købe en random t-shirt. Jeg har stærkt på fornemmelsen at når alt kommer til alt er det ligegyldigt.

Derfor vil jeg fra nu af og til nytår bestræbe mig på ikke at købe noget nyt (udover madprodukter).
MEN jeg vil ikke være fanatisk, og jeg vil derfor holde en dør åben ind til min elskede secondhandverden. Endvidere vil jeg forsøge at lære mere om miljøbevidst og fair trade shopping – for skal jeg være helt ærlig – så kan jeg på nuværende tidspunkt slet ikke gennemskue den del af markedet.
Naturligvis vil jeg heller ikke smide eventuelle fødselsdags- eller julegaver ud, ligesom jeg også vil købe makeupfjerner hvis jeg virkelig har brug for det.

Måske du vil være med? Så kan vi sammen forsøge at finde en vej til hvordan vi i fremtiden bliver mere bevidste og bæredygtige shoppere.

shoppestop
(Loppefund fra markedet på Vesterbro i Odense. Bevis på at det er muligt at finde vildt lækre brugte ting)

Published by

6 thoughts on “Shoppestop

  1. Wauw, du går seriøst all in! Troede kun du mente tøj’n’stuff, men det er simpelthen alles, i grove træk. Ret vildt, især nu her med flytningen, hvor alle andre ellers plejer at gå shopamok. Jeg hepper (og misunder al det luft du kommer til at have i budgettet)! 😀

    Knus

    1. Det er simpelthen alles 😉
      Men hvad søren, vi har møbler nok og ellers er Oliver jo DBA-mesteren!
      Så det tager jeg ikke så tungt – og ja det er også enormt fedt at spare en masse penge 😀

  2. Det her er megasejt, Livsen! Og sig endelig til, når du finder ud af noget mere om bæredygtig shopping – det er virkelig en jungle 🙂

  3. Smadder spændende! Siger hende der lige har været ude at shoppe-amok i går. Ups!
    Men interessen for bæredygtig shopping er der bestemt, så jeg glæder mig til at følge ekstra med. Og måske den Netflix dokumentar skulle ses? Så kan jeg få rigtig dårlig samvittighed 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *