Hvad er slow fashion?

Og hvordan gør jeg det?

(Et helt genbrugssæt med second hand jakke, kjole og støvler)

Slow fashion er fremtiden. Det er idéen om, at vi som forbrugere skal stoppe op og tænke lidt mere over hvad vi køber. Er det etisk, økologisk og grønt (notjustalabel)? Spørgsmål som giver genklang i mig.

Kig ind i dit skab og spørg dig selv: Hvor tit bruger jeg hvad?
Hvis du er en ægte slowinista, så har du kun det højest nødvendige, og så bruger du de samme jeans altid! Måske er det at tage slow fashion et skridt for vidt, men at tænke over hvor de ting du holder i hånden stammer fra, og hvordan de er produceret giver enormt god mening, hvis du ikke ønsker at skade hverken mennesker eller miljø med dine handlinger. For ja, at shoppe er også en handling. Så gør det bevidst, det er kernen ved slow fashion.

Slow fashion begrebet er visse steder beskrevet som et begreb, der anerkender køb af produkter som menes at holde længere. I min forståelse af begrebet er det ikke så meget tøjets holdbarhed, men tankerne om købet som gør det til langsom mode. Selvfølgelig kan man argumentere for, at man ved at købe færre produkter som holder længere også skåner miljøet, men man skåner ikke de mennesker der har produceret tøjet (og som vi ved fra The True Cost, er det ret relevant). Således er slow fashion for mig lidt en ideologi. En filosofisk ide om at vælge etisk og ansvarligt, fremfor blot at klatte sine penge væk på tilfældigheder.

Måske er det derfor jeg elsker genbrug. Det er tøj andre mennesker, ret ofte, ikke har tænkt så meget over. De har bare købt noget og kastet det ud igen. Det er de rester folk ikke gemmer i køleskabet, men bare smider i skraldespanden. Det er #100%waste. Således taler det til mig, og det siger: “Du må da kunne finde værdi i mig? Jeg blev vel ikke købt for ingen verdens nytte?”

Og det kan jeg, for det vil jeg. Helt bevidst.

(Min nye yndlingskimono købt i genbrugsmekkaet Stockbridge)

Genbrugsguld

festtoej1

Som nævnt i mit sidste indlæg faldt jeg i den lokale genbrugsfælde (KFUM) og snuppede en festkjole med hjem i forbindelse med min mosters 50års fødselsdag.
Kjolen er oprindeligt fra Mango og kostede så vidt jeg husker omkring 50 – 70kr second hand.
Jeg blev lidt forelsket i den på grund af dens “skæve” snit og mørkeblå farve.
Ligesom den også mindede mig om mine yngre dage (tilbage i 00’erne), da den kan knappes op foran, så den måske bliver mere frisk end hvad godt er (sådan husker jeg at en del piger gik til halbal).

I hvert fald valgte jeg at style den med en grøn trøje købt i Lissabon inden mit shoppestop og chunky hæle fra et loppemarked på Vesterbro.

Det var ret morsomt at tage de her outfitbilleder med Lisbeth. Jeg synes slet ikke man kan se at kjolen er brugt, og faktisk er jeg også en smule overrasket over hvor langt hår jeg har fået, men det er en helt anden snak 🙂

festtoej

Efterårsstrik: Bæredygtigt garn

efteraarsstrik

Sådan skal min efterårsferie se ud. Jeg skal bare strikke og strikke og strikke.
P.t. strikker jeg kun ret, og med ret mener jeg vitterligt ret.
Jeg strikker kun ligeud, jeg kan seriøst hverken dreje eller strikke vrang.
Inden efterårsferien er omme forventer jeg dog at kunne strikke – ja stort set hvad som helst.
(Hello Youtube!)

Nå, men lidt om det garn jeg købte.
Jeg gik en smule amok, og købte garn for en pænt stor slat penge efter devisen: Hellere for meget end for lidt.

Det hele startede, som det næsten altid starter, med en google søgning. Jeg skrev spændt “bæredygtigt garn” ind i søgefeltet – og så begyndte undersøgelsen af diverse hjemmesider og priser. Lad os bare sige, bæredygtigt garn er IKKE billigt. Truth be told er det efter min mening absurd dyrt. Således endte jeg inde på hobbiis restsalg – et efter min mening forrygende sted! Billigt, godt og alligevel lige ved at blive kylet ud(?).

Nå, men jeg tænkte jo stadig at mit garn skulle være mest muligt bæredygtigt og økologisk, så det var det jeg gik efter. Hvordan jeg endte op med Mayflowers garn, er mig en gåde.
Mayflower er et dansk garnmærke, og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke aner hvor deres garn kommer fra, for deres hjemmeside er 100% uigennemsigtig. Heldigvis ved jeg, at de er i gang med at lave en ny hjemmeside med højere gennemsigtighed, og det ser jeg virkelig frem til 🙂
Og så skal det tilføjes at de også producerer alpaca uld, som eftersigende skulle være en mere bæredygtig form for uld bl.a. fordi alpacanen er et større dyr, ikke hiver græsset op ved roden, men derimod kun spiser toppen, og fordi garnet fra alpacaen kan have mange naturlige nuancer uden brug af farve.

Yderligere endte jeg op med en kæmpe pakke garn fra DROPS ♥ You.
Her er tale om et firma med fokus på bæredygtighed, og det garn jeg købte er 100% genbrugs bomuld. Endvidere er det fremstillet i EU, hvilket jo er rart at vide efter have set, hvordan en del medarbejdere i tekstilbranchen andre steder i verden bliver behandlet.
Generelt har DROPS en mere gennemsigtig hjemmeside, og det garn jeg købte var også oeko-tex certificeret, hvilket betyder at det ikke indeholder en masse skadelige kemikalier.
Alligevel bliver man lidt skeptisk, når de skriver at det er 50% procent billigere end andet garn på markedet, men det er nok svært at blive helt tilfreds.

I hvert fald er jeg endt op med noget garn som jeg nok skal få noget spændende ud af, og det er skønt – for der er virkelig noget fedt ved selv at kunne producere sit tøj 🙂

New is always better: OOTD

ootd7 ootd6Jeg er i øjeblikket i gang med et projekt.
Et, hvis jeg selv skal sige det, ret vanskeligt projekt.
Det kommer sandsynligvis til at tage år og dage, men det er det værd.
Jeg genser – wait for it – How I Met Your Mother alle 9 sæsoner!

Hvis du ikke har set HIMYM, men stadig har en plan om at se det på et eller andet tidspunkt, så stop med at læse nu. Næste del indeholder muligvis spoilers.

Nå, men i et af de afsnit jeg nu er nået til siger Barney Stinson: “New is always better“.
Det er interessant fordi Barney, med alle midler, prøver at overbevise sig selv og andre om at det er sandheden. Nyt er ALTID bedre.

Jeg vil dog med disse OOTDS prøve at vise at sometimes old is better.
Hele mit outfit er second hand.
Kjolen er fra Hello Vintage markedet ved havnen, solbrillerne har jeg arvet af min kæreste, bæltet har jeg arvet af min søster, øreringene er fra KFUM genbrug og skoene er fra markedet på Vesterbro i Odense ligesom trøjen også er.

Så selvom jeg elsker HIMYM så må jeg nok erklære mig uenig i at nyt altid er bedre, hvilket Barney jo også erfarer i sidste ende.

P.S. bær lige over med mine outfit of the day billeder, jeg er stadig en newbie 😉

livootd4 livootd3 livootd1

Retroguldet på havnen

vintageFik en lille ting med hjem.IMG_20160903_150224

Åh dejlige Odense. Til tider er jeg meget vred på dig.
Så flygter jeg måske til Berlin. Et lidt mere… mangfoldigt sted.
Et sted hvor man ikke kender alle, et sted hvor der er lidt flere muligheder og hvor man forguder forskellighed.
Åh, men i dag Odense. I dag overraskede du mig endnu engang positivt. I dag var du jo tilholdssted for Retroguld. Den fantastiske Frk. Trillingsgaard kom forbi med sit cirkus af krejlere og jeg var mildest talt lykkelig.  Mit materialistiske hjerte bristede blidt ved idéen om vintage tøj til 200kr pr. kilo og julepynt fra 50erne.
I sidste ende blev jeg desværre virkelig jysk indeni.  Så jeg fik blot en enkelt kjole med hjem, men lidt har som bekendt også ret, og det vigtigste var at få fornemmelsen af at du var levende Odense. Der var, kan man måske sige, spræl i dig.

KenddinkropAbsurd smuk samling af kvindens hvem hvad hvor. De var så vanvittigt pink som de ser ud på billedet, det er ikke snyd og bedrag. RetroguldDer var keramik og vimpler i loftet, og jeg havde vitterligt lyst til at klappe i mine små hænder over alle de lækre ting.  Retroguld1

Husk at der endnu er mulighed for at købe lidt retroguld eller et vintageskrud. Der er nemlig også gang i den på DOK5000 i morgen. Spice up your life, som man siger.