Hvad er slow fashion?

Og hvordan gør jeg det?

(Et helt genbrugssæt med second hand jakke, kjole og støvler)

Slow fashion er fremtiden. Det er idéen om, at vi som forbrugere skal stoppe op og tænke lidt mere over hvad vi køber. Er det etisk, økologisk og grønt (notjustalabel)? Spørgsmål som giver genklang i mig.

Kig ind i dit skab og spørg dig selv: Hvor tit bruger jeg hvad?
Hvis du er en ægte slowinista, så har du kun det højest nødvendige, og så bruger du de samme jeans altid! Måske er det at tage slow fashion et skridt for vidt, men at tænke over hvor de ting du holder i hånden stammer fra, og hvordan de er produceret giver enormt god mening, hvis du ikke ønsker at skade hverken mennesker eller miljø med dine handlinger. For ja, at shoppe er også en handling. Så gør det bevidst, det er kernen ved slow fashion.

Slow fashion begrebet er visse steder beskrevet som et begreb, der anerkender køb af produkter som menes at holde længere. I min forståelse af begrebet er det ikke så meget tøjets holdbarhed, men tankerne om købet som gør det til langsom mode. Selvfølgelig kan man argumentere for, at man ved at købe færre produkter som holder længere også skåner miljøet, men man skåner ikke de mennesker der har produceret tøjet (og som vi ved fra The True Cost, er det ret relevant). Således er slow fashion for mig lidt en ideologi. En filosofisk ide om at vælge etisk og ansvarligt, fremfor blot at klatte sine penge væk på tilfældigheder.

Måske er det derfor jeg elsker genbrug. Det er tøj andre mennesker, ret ofte, ikke har tænkt så meget over. De har bare købt noget og kastet det ud igen. Det er de rester folk ikke gemmer i køleskabet, men bare smider i skraldespanden. Det er #100%waste. Således taler det til mig, og det siger: “Du må da kunne finde værdi i mig? Jeg blev vel ikke købt for ingen verdens nytte?”

Og det kan jeg, for det vil jeg. Helt bevidst.

(Min nye yndlingskimono købt i genbrugsmekkaet Stockbridge)

Genbrugsguld

festtoej1

Som nævnt i mit sidste indlæg faldt jeg i den lokale genbrugsfælde (KFUM) og snuppede en festkjole med hjem i forbindelse med min mosters 50års fødselsdag.
Kjolen er oprindeligt fra Mango og kostede så vidt jeg husker omkring 50 – 70kr second hand.
Jeg blev lidt forelsket i den på grund af dens “skæve” snit og mørkeblå farve.
Ligesom den også mindede mig om mine yngre dage (tilbage i 00’erne), da den kan knappes op foran, så den måske bliver mere frisk end hvad godt er (sådan husker jeg at en del piger gik til halbal).

I hvert fald valgte jeg at style den med en grøn trøje købt i Lissabon inden mit shoppestop og chunky hæle fra et loppemarked på Vesterbro.

Det var ret morsomt at tage de her outfitbilleder med Lisbeth. Jeg synes slet ikke man kan se at kjolen er brugt, og faktisk er jeg også en smule overrasket over hvor langt hår jeg har fået, men det er en helt anden snak 🙂

festtoej