Hvad spiser en veganer?

Et  udsnit af hvad jeg har spist i veganuary.
Man kan vidst ikke sige, at det er kedeligt?


(Pizza med vegansk ost fra Føtex)

(Smoothies lavet med sojamælk, bananer, jordbær, chiafrø, hørfrøolie og vaniljesukker) 
(En klassiker herhjemme – den famøse veganske linsesovs!)

(Og en klassiker: havregrød med ristet kokosmel, chiafrø og banan)

(Sojalatte og soja-chai-latte samt en raw ananaskage fra Venchi)  
(En dejlig bønnepostej lavet med champignoner og brune bønner)

(Den bedste ret jeg har fået i år: Enchiladas med hjemmelavet Åhst!)

Odense: Veganske Caféer – Venchi og Kosmos

Er du også fra Odense, og er du også vegetar/veganer? Så er du nok ca. ligeså forvirret som jeg er.
For hvad er det egentlig lige der sker? Fra den ene dag til den anden er den veganske scene i Odense eksploderet! Pludselig kommer der hele TO veganske caféer, men hvad er forskellen og hvad er det de hver især kan tilbyde os? 🙂
Jeg har været i kontakt med begge caféer og prøvet at vriste lidt mere information ud af dem.

Så lad os se nærmere på de kommende veganske caféer i Odense

ØKOllektivet har længe rulet den veganske scene i Odense til diverse events (bl.a. Havnekulturfestivallen og Det Fynske Folkemøde). Ja, man kunne jo fristes til at sige at de er kongerne af den veganske burger i Odense. Personligt er jeg da også på pletten hver gang de lufter deres lille madbiks og jeg elsker, elsker, elsker deres veganske cheeseburgers! Endvidere er jeg VILD med deres logo, det er alt for charmerende og navnet i sig selv er jo vidunderligt pompøst; Kosmos.
Jeg indrømmer det, jeg har lige siden jeg så deres sticker for første gang (på toilettet på Den Smagløse) været 100% fangirl og jeg elsker de værdier ØKOllektivet står for.

Men hvad kan deres café byde på? Det er ikke så meget jeg ved om Kosmos endnu, men her kommer de facts jeg kender til

  • Caféen åbner midt i Odense (Lottrupsgård 1)
  • Det bliver muligt at sidde udendørs til sommer, og der er fokus på den hyggelige atmosfære.
  • Den super populære økoburger er på menuen!
  • Der er gluten frie valgmuligheder på kortet.
  • Der er også RAW og sukkerfrie varianter at vælge imellem.
  • Kosmos betyder “en verden i harmoni”.
  • Caféen åbner i starten af 2017.
  • De kan følges på Facebook her.

Ja, det er ikke fordi der er afsløret det helt store om Kosmos endnu, men Jamie fra ØKOllektivet har hintet at vi skal følge med på Facebook netop i dag! Så mon ikke der kommer endnu mere info meget snart 🙂

Jeg tror at Venchi overraskede hele det veganske miljø i Odense ret meget. Det er i hvert fald min opfattelse, at folk ikke forstod om det nu var de samme som ØKOllektivet eller ej. Utroligt nok var der tale om et helt andet initiativ og pludselig kommer der ikke bare én, men to veganske caféer til Odense. Needless to say, jeg er over the moon over at Venchi har meldt sig på banen og jeg kan næsten ikke stoppe med at klappe i mine små hænder!

Men hvad ved vi egentlig om Venchi udover, at de synes at være fantastisk gode til at bevare hemmeligheden om hvornår de åbner og hvad der er på menuen?

  • Vi kommer til at kunne bestille en julemenu! Dvs. fantastisk mad til juleaften 😀
  • Caféen kommer til at befinde sig på adressen: Vestergade 83, Odense C.
  • Det bliver den første 100% veganske café i Odense.
  • Den burde åbne i denne uge, men de har lidt uventede udfordringer.
  • Ejerne hedder Vladimir og Elisa 🙂
  • De kommer til at lave: Sandwiches, nachos, smørrebrød, kage og kaffe!
  • Åbningstiderne bliver: Søndag – torsdag: 10 – 20 samt fredag og lørdag 10 – 21.
  • De kan følges på Facebook her.

Jeg er #oppeatkøre det vil jeg gerne indrømme.

Håber lidt at begge caféer får lavet nogle fede åbningsevents, med gode tilbud og måske en smagsprøve eller to 😉

Og så ved I ellers hvor I fremover kan finde mig i Odense!

Er det fordi det er synd for dyrene?

Jeg ville egentlig bare have en kop kaffe til lige at forsøde studierne lidt med, men hvad der bare var en enkelt kop kaffe udviklede sig til et mindre interview, da jeg bad om soyamælk i kaffen.

“Er du veganer?” spørger den venlige barista, jeg svarer: “Nej ikke 100%, men jeg prøver at leve så vegansk som muligt”. “Er det fordi det er synd for dyrene?” spørger han.
Spørgsmålet rammer noget i mig, det trykker på en, hidtil ukendt, irritationsknap. I mine ører bliver spørgsmålet formuleret på en lettere nedladende facon. Jeg ved ikke helt hvorfor, eller om det reelt forholdt sig sådan, men jeg følte lidt at han så mig som en stereotyp. Som en meget romantisk person med et nært forhold til dyr – og det er jeg vitterligt ikke. Jeg holder af dyr, men jeg går ikke rundt og tænker på deres velfærd 24/7.

Jeg ville ønske at han havde spurgt: “Nå hvordan kan det så være?” eller et andet åbent spørgsmål.

Da jeg ikke responderede så godt på dyrespørgsmålet gik han videre til klimaet, hvilket fik mig til at være en regulær Rasmus Modsat og svare at det slet ikke havde noget med det at gøre, og at jeg egentlig bare gerne vil passe på mig selv og mit helbred (hvilket jo som bekendt ikke er helt sandt). Jeg var bare så vred over at blive sat i boks som miljø/dyreaktivist.
Jeg synes at mange af dem gør et godt stykke arbejde, men jeg føler ikke selv at jeg passer ind i den kategori, i virkeligheden er jeg jo bare vegetar fordi det føles rigtigt for mig.
Det havde han ikke så meget at sige til, så jeg kunne endelig liste videre og prøve at fordøje denne besynderlige oplevelse.

Jeg er udmærket klar over, at der eksisterer mange fordomme omkring vegetarer og måske især veganere, jeg har endda skrevet en opgave om det, men jeg har bare aldrig selv mærket det fra en fremmed før.
Det var mærkeligt.

Lad os slutte af på en mere positiv måde, vegan for?

veganfor